Sune Hundebøll
Under en diskussion i P1 Formiddag (11. februar 2010) kunne følgende ordveksling mellem radioværten og forfatter Lars Olsen høres:
- "Men Lars Olsen, har vi ikke et problem her. Når vi sidder og snakker, så taler vi jo også om klassesamfund og lavere klasser. Et eller andet sted er det en ulækker måde at snakke om andre mennesker på."
- "Jeg bruger ikke ordet "de lavere klasser", men jeg bruger ordet klassesamfund."
- "Der ligger det andet vel implicit i?"
- "Jeg taler meget om folks uddannelsesbaggrund. Jeg siger ufaglærte, faglærte, mellemlange uddannelser, akademikere og så videre. Det er et forsøg på at lave noget, der er ganske almindelig nøgtern måde at beskrive tingene på. Jeg kan heller ikke lide det der ord ... Jeg bruger heller ikke ordet lavtuddannet. Jeg bruger ordet kortuddannet. Jeg synes, man skal undgå de nedgørende billeder."
Men hvad er der nu galt med ordet klassesamfund og "de lavere klasser". Selvfølgelig er det mere præcist at sige arbejderklassen, end det lidt diffuse begreb "de lavere klasser".
Hvad er kendetegnende for "de lavere klasser"? Jo, det er at de er økonomisk dårligere stillet end "de højere klasser". Det har intet at gøre med at nogle mennesker er mere værd end andre. Og der er ikke noget ulækkert ved at være fattig, lavtlønnet, ufaglært - eller hvad folk i "de lavere klasser" nu er. Men der er noget galt med et samfund, der vil øge afstanden mellem de lavere og højere klasser.
Debat renset for klassesamfundsbegreber fører ikke til meget andet end snak. Efterfulgt af mere snak.
Kilde: Information. 15. februar 2010, nr. 38.
→→→→→
Sune Hundebøll
Bogen Kampen om København fortæller om magtkampen i hovedstadens gader fra 1870 til 1901. En tid hvor Socialdemokratiet, Venstre og Højre hver især førsøgte at erobre byrummet. Hver med deres ideologisk betingede samfundssyn og vision for byens og i sidste ende Danmarks fremtid.
Den 21. marts 1848 gik det første moderne politiske optog gennem Københavns gader. Det var anført af de nationalliberale. 10.000 københavnere deltog. Kravet var en ny forfatning. 5 juni 1848 gav Frederik VII efter og underskrev Grundloven, der udstak principperne for demokratiet - set med nutiden øjne i en eksklusiv udgave, der kun gav stemmeret til en mindre del af befolkningen.
Herefter startede en kamp om det indførte demokratis indhold og rammer. Det var en politisk kamp om fordeling af magt, der for alvor tog fart i 1870erne. Perioden kendes som Forfatningskampen. Det er denne periode Jens Toftgaard tager fat på i Kampen om København.
Forfatningskampen stod mellem kongen, de konservative samt de nationalliberale på den ene side. Venstre og den gryende arbejderbevægelse dannede oppositionen.
- "Under forfatningskampen var stridens centrale arena Rigsdagen, hvor skillelinjerne blev trukket skarpt på. Hvad der begyndte som løse politiske grupperinger, blev til mere og mere formaliserede partier og faste blokdannelser. Når historikere i dag skal undersøge forfatningskampen, fokuserer de ofte ensidigt på Christiansborg-politikken med dens skarpe retorik, skiftende forhandlingsforsøg, politiske alliancer og personlige intriger mellem de ledende mænd. Men striden mellem de konkurrerende samfundssyn, som Rigsdagens to blokke repræsenterede, rakte ud over Rigsdagen og prægede hele samfundet - endda i så voldsom grad, at det til tider udspændte nationens sammenhængskraft til bristepunktet". (Kampen om København, side 6)
I 1971 stiftedes "Den Internationale Arbejderforening for Danmark" med Louis Pio, Harald Brox og Poul Geleff som ledere. Fra første dag var arbejderbevægelsen under overvågning fra myndighederne. Politiet sendte meddelere til bevægelsens møder og forsøgte til stadighed at infiltrere bevægelsen med politispioner. I begyndelsen af perioden havde arbejderbevægelsen svært ved at få myndighedernes tilladelse til at gå i optog gennem byen. Byens rum var til gengæld let tilgængelig for Højre.
Venstre havde flertallet i Folketinget, med tiden dog i koalition med Socialdemokraterne. For at omgå flertallet brugte Højreregeringen Grundlovens bestemmelser om provisorisk lovgivning.
Partierne, Højre, Socialdemokratiet og Venstre strides om at lave de største optog gennem København. Optogene skulle vise partiernes bud på fremtidens København - og fremtidens Danmark. Skulle det være kongens København, folkets København eller borgernes København?
Jens Toftgaard beskriver optogenes udvikling. Hvordan Grundlovsdag bliver det centrale omdrejningspunkt for partiernes politiske markeringer i byrummet. De tre politiske grupperinger havde hvert sit indhold i Grundlovsoptoget. Højre fejrede Grundloven i deres tolkning, kongen, fædrelandet og markerede deres støtte til Estrup-ministeriet.
Venstre stod svagt i hovedstaden, men arrangerede det enkelte optog. De markerede bondens frigørelse fra stavsbåndet, Grundloven, fædrelandet og kritiserede de provisoriske love.
Socialdemokraterne markerede deres tolkning af Grundloven og iscenesatte et alternativt samfund, hvor arbejderne var i centrum.
I sidste ende måtte kongens København vige for folkets København. Det er lykkedes for Jens Toftgaard at beskrive forfatningskampen fra en ny vinkel. Med fokus på kampen om Københavns gader, fortæller han en anden del af historien om skabelsen af det moderne, borgerlige demokrati. Historie bliver desværre lidt for løsrevet og kan ikke stå alene som indgang til emnet.
Toftgaard, Jens: Kampen om København : Magt og demokrati i byens rum 1870-1901. Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, 2008. 175 sider, ISBN: 978-87-87739-56-6.
Kilde: Solidaritet : Venstresocialistisk Tidsskrift for Analyse og Debat. Februar 2009, nr. 1.
→→→→→
Sune Hundebøll. Foto: Josefine Kampmann
Koncerten sluttede med et smukt menneskehav, der lod sig forføre af Strøm og AndyOps ord og musik.
|
Lørdag. Festivalpladsen vågner efter en festlig aften og nat. Solen bager på den hud, der allerede er alt for rød. Under Cosmopol-teltet er der skygge. Dagens første act er Strøm og AndyOp.
De to rappere er iført grønne trøjer, der var lige så friske i farven som deres attitude. Hoppende med svingende arme bevæger de sig rundt på scenen. Teltet er halvfyldt, men Strøm og AndyOp får hurtig fat i publikum.
Det er intelligent rap, der både har noget at sige om samfundet og den verden, vi lever i, samt har modet til at kigge indad - i det enkelte menneske og i den subkultur, rapperne er en del af.
Brev til Fogh - et klart fredsbudskab der ikke var til at misforstå. Desværre hører statsministeren nok ikke efter, men det gør ikke nummeret mindre aktuelt. AndyOp viser stort mod på nummeret 'Anklaget'. En personlig beretning om at blive uskyldigt anklaget for seksuel omgang med mindreårige.
Det bliver ikke mindre rørende, når de to rappere tolker en enlig mors problemer. Denne hverdagshistorie tager udgangspunkt i et smil i en bybus.
Strøm og AndyOp leverede en energisk og smilende koncert. Der var holdninger og hjerte i ordene. Publikum var med på festen. Koncerten sluttede med et smukt menneskehav, der lod sig forføre af Strøm og AndyOp`s ord og musik.
Kilde: Dagbladet Arbejderen. 29. juli 2008, nr. 130.
→→→→→
Sune Hundebøll
Jello Biafras tekster har altid gået i kødet på systemet og eliten. Til tider med en overdrivelse, der er nærmere sandheden end godt er.
Dette her er en gammel punkklassiker, men den rammer stadig med sin samfundskritiske lyrik.
Jello Biafra er måske mest kendt som frontfigur i punkbandet Dead Kennedys. Efter at de gik opløsning i 1986 har Jello Biafra udsendt en række plader. Nogle solo, andre sammen med etablerede bands. En af de lidt ældre, men stadig aktuelle udgivelser er "Last Scream of the missing Neighbours", som Jello Biafra indspillede sammen med punkbandet D.O.A. Det var tilbage i 1989.
"Remeber / NATO is here to protect you / with nuclear bombs / that come to visit / and decided to stay".
Ordene er fra sangen "Attack of the peacekeepers".
Sovjet er gået i opløsning og meget har forandret sig siden 1989. Men de fredsbevarende soldater fra NATO er stadig klar med en hjælpende hånd.
Jello Biafras tekster har altid gået i kødet på systemet og eliten. Til tider med en overdrivelse, der er nærmere sandheden end godt er!
Jello Biafra er erklæret anarkist og fortaler for direkte aktion og civil ulydighed.
Efter tiden med Dead Kennedys har har optrådt flere gange med Spoken Word-show. I 1979 grundlagde Jello Biafra pladeselskabet Alternative Tentacles sammen med Dead Kennedys-guitarist East Bay Ray.
Sidste nummer på pladen er "Full Metal Jackoff." Her kører en af magtens bagmænd rundt på boulevarderne i Washington DC. Det er tons-tungt. Monotomt. Musikken og dens samfundsrevsende tekst falder i hak. Gennem fjorten minutter flyder stofferne i USAs gader, de højreorienterede konsoliderer sin magt, mens kriminelle og mistænkte mister deres rettigheder. Det eneste håb, de fattige har, er en karriere i hæren eller som pusher. "Just like Rome / We fell asleep when we got spoiled / Ignore human rights in the rest of the world / Ya might just lose your own."
Jello Biafra er altid klar i mælet. D.O.A. sætter hans skærende stemme i den rette musikalske ramme. Det er kunst, der vil noget.
Jello Biafra with D.O.A.: Last scream of the missing neighbors. Alternative Tentacles Records. VIRUS 78CD. 1989.
Kilde: Dagbladet Arbejderen. 15. februar 2008, nr. 33.
→→→→→
Sune Hundebøll. Foto: Søren Zeuth
Den ekstreme situation, som vejret skabte, åbnede op for solidariteten mellem festivaldeltagerne på Roskilde Festival i år. Og så genopstod Ungdomshuset med både folkekøkken og banner-maling.
Hvor bandet 'The Who' havde deres generation '68erne. Nu er en ny generation-'69' gået på gaden.
Det afslørede årets Roskilde festival, der blev holdt fra 3-9. juli.
I den vestlige ende af festivalpladsen hang der nemlig et stort sort banner. Det var prydet af et dødningehoved og ordene 'Intet glemt - intet tilgivet'.
Det nærmere view afslører at Roskilde havde fået sit eget Ungdomshus - i hvert tilfælde for nogle dage. Et hus bygget af stillads og plader. Stedet gav associationer til Spejlægget i det smadrede ungdomshus på Jagtvej 69 i København.
Her var der lytteposter, en bod og Ungeren-stemning. Der blev vist bz-film om de ni dage på barrikaderne i Ryesgade i København i 1986.
Ingen der trådte ind, kunne undgå at mærke den særlige atmosfære der herskede.
Ovenover infocaféen var der indrettet en shop med diverse Ungdomshus-trøjer, badges og tørklæder. Ved siden af caféen lå Folkekøkkenet, hvor der serveredes vegansk mad på faste tidspunkter.
Arbejderen mødte Eva udenfor 'huset'. Mellem mellem punkere og nysgerrige gæster:
- "Vi har fået lov til at bygge Ungdomshuset på Roskilde op. Vi er inviteret til at komme og skabe et rum, som først og fremmet er en manifestering og synliggørelse af vores kamp for et ungdomshus i København. Ud over det, er det også et fristed på festivalen. Vi har de samme retningslinjer som i Ungdomshuset: Ingen racisme, ingen sexisme, vold og hårde stoffer. Vi har lavet nogle events, som sætter fokus på dé ting. I går havde vi for eksempel et oplæg om feminisme og køn, siger hun."
Der hænger folk ud i Infocaféen, som man kan snakke med. Der er workshops - et hvor man kan male bannere og et, der hedder 'pimp mit gear'. Man kan komme og sy raid-huer med pallietter og farvet stof. Folkekøknet serverer én ret som er vegansk og økologisk. Det er en social situation når man sidder sammen og spiser på et bestemt tidspunkt. Det er en måde at møde hinanden og se hinanden i øjnene på.
Efter en kold flæskestegssandwichs fra Rest & Eat og en burger som ikke var gennemstegt fra Pirates Cow, var Ungdomshusets veganske Folkekøkken veltilberedt og dejlig varm.
Allerede inden selve Roskilde-festivalen startede den 1. juli var campingområdet en stor mudderpøl. Der var gravet små kanaler mellem teltende, men det hjalp ikke i længden.
Der var udsolgt for presenninger i byen. Nogle kæmpede en sisyfos-kamp med strandspande og plasticposer. Vand og mudder kastedes væk fra teltlejrenes yderkant, kun for at strømme tilbage. Vinderen var fundet på forhånd.
Efter en dag med konstant regn, åbner festivalens porte torsdag klokken fem. På kort tid gjorde regnen og støvlerne deres arbejde. Effektivt. Alt græs som stier - opløstes til en brun masse. Mudderet lå overalt, med en konsistens som en gammeldags opbagt sovs. Natten til fredag stoppede den konstante regn og mudderet blev i løbet af dagen til en tungere grød.
Roskilde Festivalen var andet og mere end mudder. Festivalen bød på mange forskellige oplevelser. På Cosmopol-scenen var Per Vers konferencier for semifinalen og finalen af Roskillz.
De indledende runder var lagt i dagene inden festivalen startede som en del af den officielle opvarmning. Freestyle battle a la Roskilde. Tobi Wan Kanobi modtog et større bifald end den anden finalist, FunkMastah, og blev dermed årets vinder af Roskillz.
Der blev ikke trukket mange store musikalske oplevelser op af mudder-dyndet.
Efter at Mika havde aflyst, var Mustasch kommet med på afbud. De fyrede godt op under publikum med glødende rock 'n' roll. Men generelt var det som om lyden druknede i mudderet foran Orange scene, og at der ikke rigtig kom gang i den på de andre scener.
Årets musikprogram var ikke det mest spændende i Roskilde Festivals lange historie. Men stadig er der ingen anden festival i Danmark der når den til sokkeholderne. Programmet spændte vidt fra Københavns undergrund, til rocklegender fra The Who, der samler folk i muddergrøden foran Orange.
Omend vokalen er slidt og håret gråt, var koncerten energisk. Selv dem der stod længst væk kunne mærke det. Bandet var glade for at være på scenen og publikum var glade for et godt show med masser af rock-evergreens. Ekstrasættet indeholdt en god Tommy-medley, men publikums sult blev ikke helt stillet.
Hvordan den personlige oplevelse af festivalen blev, afhænger af mange faktorer. Vejret sætter den store ydre ramme. For opgiverne blev det en kort oplevelse i år.
For dem der blev, var der mere end regn og mudder som bestemte oplevelse. Ét er temaet på den Agore der lå tættest på teltlejren. Vennerne og deres indstilling. Var teltene sat op ved siden af den definitive efterskoleafslutning, fordrukne svensker eller punkere fra Hamburg. Blev de kendte navne på Orange eller de overraskende på de mindre scener prioriteret. Var branderten så hård, at chancen for at huske noget særligt var væk? Faktorerne er mange. Nogle af dem udenfor personlig indflydelse.
Mange var opmærksomme på, at folk i år var særligt gode til at hjælpe hinanden. Den ekstreme situation, som vejret skabte, åbnede op for solidariteten mellem festivaldeltagerne.
Ifølge DMI blev der sat regnrekord med uafbrudt regn i 18 timer. Torsdag kom der 44,6 mm og i alt 46 mm i løbet af de fire dage. Det ovenpå de 38,1 mm der kom under opvarmningsdagen.
Fra Roskilde Festivalen lyder det:
-Folk blev evakueret i Greve, Hillerød og Ølstykke, men den gik ikke her. Oven i købet har vores publikum passet ekstra godt på hinanden - 2007 har været et særdeles roligt år, langt færre end tidligere er blevet indbragt med skader. Og de skader, der har været, har primært været gummistøvle-relaterede.
|
|
|
Relateret:
Punk og mudder i Roskilde 16.07. 2007
Roskilde 2007 10.07. 2007
Spot staccato 03.08. 2007
Kilde: Dagbladet Arbejderen. 1. august 2007, nr. 132.
→→→→→