09.11. 2001
Kultur
Det er en underlige oplevelse at gå ene til koncert - uden venner, kæreste eller bare en bekendt. Stå bland mange og være alene, musikken går i gang og det er fuldstændig lige meget.
Det er altid spændene at tage til koncert et nyt sted, og Falkoner Salen var uprøvet land. Det var ikke alt der var godt. En øl, hældt op i et plastickrus kostede 50 kr., men det er så hvad det er. Hvad værre er, at personalet ikke kunne styre fadølsanlægget, så når man tørstig kom frem til ølhanen, var den øl der blev serveret meget doven. Eller der blev ikke servert mere og en ny kø måtte opsøges. Et lynkursus i fustage-styring ville gøre godt!
Opvarmning var ikke det helt store. Det har fedt at høre Kosheen's bedste dance-track "(Slip & Slide) Suicide" live - men det rykkede ikke rigtigt.
Helt anderledes var det med Faithless. Fra de gik på, til koncerten var slut, var publikum fanget. Faithless var velspillende og forførte publikum der blev ledt fra højdepunkt til højdepunkt. Et skoleeksempel på at arrangere et set, der var en god blanding af nyt materiale og gamle dance-hits.
Det ultimative klimaks kom med hit-numret We Come One, hvor gulvet bølgede som en bedre vesterhavsstorm. End ikke lydanlæggets begrænsninger kunne ødelægge denne store oplevelse.