22.02. 2007
Politik
Det andet nummer af det venstreintellektuelle tidsskrift Det Ny Clarte (Nr. 2, februar 2007) er udkommet. Her er en præsentation af indholdet:
Foreslog Bush at fremprovokere en krig mod Irak? Troels Riis Larsen. Side 4-5.
Det er ikke længere nogen hemmelighed at Bush-administrationen løj om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben for at gå i krig med landet. Derimod er det stort set ukendt i Danmark at Bush i samme periode luftede idéer til sin nære allierede Tony Blair om at provokere Irak til krig.
Da Saddam Hussein blev postmoderne. Dino Knudsen og Eva Waldorff. Side 6-13.
Havde Saddam Hussein virkelig lært af nederlaget til amerikanerne i den første Golfkrig? Opløste Baath-partiet bevidst den irakiske stat op til den amerikanskledede invasion i 2003, med henblik på at føre en effektiv, decentraliseret guerillakrig der skulle forhindre genopbygningen af den irakiske stat? Det mener den ægyptiske historiker Khaled Bayomi. Her viser han os rundt i de historiske kulisser for den nuværende konflikt i landet.
Besættelse og modstand. Troels Riis Larsen. Side14.
Håbet om en hurtig og kortvarig krig i Irak er for længst erstattet af en massiv ansvarforflygtigelse tilsat en kæmpe portion virkelighedsbenægtelse blandt krigens oprindelige igangsættere og støtter.
Nyhedskommentar. Side 16-19.
Venstreskredet når Centralamerika. Klaus Riis.
Imperialisme light, tak. Dino.
Terrorbekæmpelse? Mikael Nyberg.
En milepæl for demokratiet. Paw Hedegaard Amdisen.
Opgør med stive overenskomster. Mattias Tesfaye.
Den verden de efterlod : I anledning af trekløveret Friedman, Kirkpatrick og Pinochets død. Greg Grandin. Side 21-29.
Augusto Pinochets død sidste år skabte overskrifter i alverdens medier. For mange var eksdiktatoren selve symbolet på de militærkup og den politiske repression som hærgede Latinamerika under Den kolde krig. Men Pinochet-regimet repræsenterede mere end det. Kuppet i Chile i 1973 indvarslede de sidste par årtiers nyliberale revolution. En revolution hvis ideologiske skyts i høj grad blev leveret af Chicago-skolens nastor, nu ligeledes afdøde Milton Friedman. Tag med på den amerikanske historiker Greg Grandins tur tilbage til fremtiden.
Den sprængfarlige James Brown. Mikael Nyberg. Side 30-31.
I december måned døde Mr. Sex Mashine, men da var det allerede lang tid siden at James Brown havde udgjort nogen fare for establishementet i USA. Engang var han frygtet af det hvide Amerika, men kraften og saften blev hivet ud af ham i takt med at den sorte ghetto blev dysset ned i 1970ernes USA.
Ven eller fjende? Mikkel Thorup. Side 32-35.
Staten har haft monopol på at beslutte, hvem der er ven, og hvem der er fjende. Men hvad sker der, når private personer og grupperinger begynder at overtage den rolle? Måske står vi i den paradoksale situation at staten både svækkes og styrkes i disse år. Det mener Mikkel Thorup som i sommers modtog pd.h.-graden for sin afhandling om fjendskabets former.
Tag ikke afstand. Ungdomshusets Pressegruppe. Side 36-37.
Vi sætter pris på alle som har tilsluttet sig vores kamp for bevarelsen af Ungeren. Det være sig militante såvel som pacifister. Det er et erklæret mål fra Ungdomshusets Fællesmøde at ingen skal udelukkes fra et deltage i dette oprør, og at vi ikke vil lade os splitte i de gode og de onde aktivister.
Lang rejse mod nat. Klaus Riis. Side 39.
Repræsenterer Karen Jespersens politiske deroute et generelt højreskred? Måske er der snarere tale om "the final destination" for to 68eres årelange overløberi.
Fem år efter : Ilden i menneskenes sind. Slavoj iek. Side 41-46.
Paul Grengrass' United 93 og Oliver Stones World Trade Center blev de første fiktionsfilm om terrorangrebene den 11. september 2001. Den slovenske filosof Slavoj iek, der i sin tænkning beskæftiger sin intensivt med film, analyserer her de to films ideologiske indhold. Det viser sig at filmens budskab er at finde i hvad de udelader.
Når Hollywood går mod venstre. Hans Isaksson. Side 48-55.
Er Hollywood på vej mod venstre? Film som Jarhead, Vengeance og Syriana kunne tolkes sådan. Men man bør skelne mellem på den ene side en, i amerikansk forstand, liberal kritik og venstrekritik, skriver Hans Isaksson. Han forsøger at finde mønsteret i Hollywoods krigsfilm, fra Vietnam til Fallujah.
Når havet fryser til. Christian Braad Thomsen. Side 56-61.
Det er ikke kun inden for fiktionsfilmen at politiseringen af filmmediet tager til. Den danske filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen kaster her et kritisk blik på en vifte af de senere års danske og nordiske dokumentarfilm, og den aktuelle politiske situation og medieverden som de er et produkt af.
Marx og de andre emigranter. Gerd Callesen. Side 62-63.
Anmeldelse af Christine Latteks bog Revolutionary refugees : German socialism in Britain, 1840-1860.
Postmodernistisk politik. Morten Riis. Side 64-67.
Anmeldelse af Gilles Deleuze og Félix Guattaris bog Tusind plateauer : Kapitalisme og skizofreni.
Kampen for anerkendelse. Luise Li Langergaard. Side 67-69.
Anmeldelse af Axel Honneths bog Kamp om anerkendelse : Sociale konflikters moralske grammatik.
Fortalelse. Jørgen Arbo-Bæhr. Side 70-71.
Anmeldelse af Anders Fogh Rasmussens bog 30 taler - 30 år : udvalgte taler 1976-2006.
RAF og STASI. Louise Ebbesen Nielsen. Side 72-73.
Anmeldelse af Anne Sørensens bog Stasi og den vesttyske terrorisme.
Det anti-autoritære århundrede? Paw Hedegaard Amdisen. Side 73-75.
Anmeldelse af Henrik Jensens bog Det faderløse samfund.
Kaotisk øjenåbner. Søren Engelsen. Side 75-77.
Anmeldelse af Slavoj ieks bog Irak : Den lånte kedel samt Henrik Jøker Bjerre og Carsten Bagge Laustsens bog Slavoj iek.
Bibelen overhalet af Koranen. Jens-André P. Herbener. Side 78.
Bogkommentar i anledning af den videnskabelige oversættelse af Koranen.
Relateret:
Tidsskriftorientering