20.11. 2007
Historie
Med lidt forsinkelse er Arbejderhistorie 2007, nr. 2 udkommet. Nedenfor er en oversigt over indholdet.
Arbejderhistorie udgives af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie og udkommer tre gange om året. Tidsskriftet redigeres af en selvstændig redaktion ud fra en rummelig fortolkning af begrebet arbejderhistorie.
Revolutionen, fjernsynet og arbejderbevægelsen. Hans Aage. Side 1-23.
Hans Aage foretager i denne artikel et skarpt opgør med de vestlige økonomer og historikere, der hævder, at planøkonomierne i Østeuropa var en katastrofe, medens tiden efter 1989 afspejler økonomisk fremskridt. Ifølge Hans Aage var der på de store linjer økonomiske fremskridt (men på ingen måde en demokratisk udvikling) i de planøkonomiske lande fra 1960 til 1989, landene kollapsede ej heller som følge af interne modsætninger men derimod som et resultat af en bevidst strategi - igangsat af reformøkonomer med folkelig opbakning - for hurtig privatisering og markedsgørelse. Resultat: Kapitalismens genindførelse udløste en depression som ikke tidligere er observeret i fredstid.
De tjekkiske erfaringer : Liberalisme med et tjekkisk ansigt. Søren Riishøj. Side 24-36.
Østeuropa var efter 1989 præget af hurtige privatiseringer og liberaliseringer, men inden for dette generelle billede er der nuancer at sporet. Søren Riishøj påpeger således, at selv om Tjekkiets Václav Klaus var forankret i en neoliberal ideologi, havde han den opfattelse, at en hurtig overgang til markedsøkonomi med negative sociale følger indebar risiko fra tab af regeringsmagt. Den nuværende liberale-kristelige-grønne regering må også sande, at upopulære strukturreformer inden for sundheds- og socialpolitik er vanskelige at gennemføre. Fagforeningsaktivismen er større i Tjekkiet end i Polen.
Polsk arbejderbevægelse efter kommunismens fald. Jens Jørgen Nielsen. Side 37-57.
Efter kommunismens fald havde både fagbevægelsen Solidarnosc og den faglige arvtager til det kommunistiske parti, OPZZ, svært ved at finde svar på de kæmpestore sociale problemer, der påstod i kølvandet på den chok kur, som de første Solidarnosc støttede regeringer indførte. I stedet blev Solidarnosc fagbevægelsen arnested for en højreorienteret diskurs.
Så når og dog så fjern : LO og Solidarnosc 1980-1989. Bent Boel. Side 58-76.
Den danske fagbevægelses støtte til den frie polske fagbevægelse Solidarnosc i 1980erne var tilbageholdende, ifølge DIIS rapporten. Dette synspunkt har Bent Boel ønsket at revidere. Bent Boel påpeger, at LO stod for hovedparten af den danske (ikke humanitære) økonomiske bistand til Solidarnosc og både nationalt og internationalt udtrykte utvetydig politisk støtte til Solidarnosc.
Medarbejdere i Østeuropa : Erfaringer fra en kort op og nedtur. Niels Mygind. Side 77-101.
Hvorfor blev der oprettet relativt mange medarbejderejede virksomheder i nogen østeuropæiske lande, men ikke i andre? Hvorfor ændredes medarbejderejet sig nogle steder hurtigt til andre ejendomsformer?
Venstresocialisterne og demokratiet : VSs demokratidebat i foråret og efteråret 1980. Anders Dalsager. Side 102-121.
Hvordan opfattede koldkrigsperiodens venstrefløj demokratiet? Det spørgsmål er med stigende intensitet blevet stillet siden murens fald i 1989. Demokratidebatten hos Vestresocialisterne i 1980 er en vigtig kilde til viden om, hvordan dele af venstrefløjen dengang så på flertalsstyre, mindretalsrettigheder og andre demokratiske grundbegreber.
Anmeldelser side 122-136. Forskningsnyt 137-144.
Relateret:
Tidsskriftorientering