03.05. 2008
Politik
Oversigt over samtlige artikler i Solidaritet februar 2002, nr. 1.
Tid til forandring : Frihed og lighed i centrum. Per Clausen. Side 2-5.
Venstrefløjen står i en ny situation efter valget i november. Der er behov for selvransagelse, men først og fremmest er der brug for en konkret analyse af, hvorfor det gik, som det gik, regeringens strategi samt mulighederne og perspektiverne i modstanden.
100 dage der rystede fagbevægelsen. Finn Sørensen. Side 6-10.
I sine første 100 dage har regeringen omhyggeligt undgået at angribe det store flertal af lønmodtagere. Under feltråbet "Frihedspakken for arbejdsmarkedet" har den til gengæld angrebet selve fagbevægelsens grundpiller: Aftalesystemet og A-kasserne, vel at mærke på punkter, hvor fagbevægelsen ikke har mulighed for at mobilisere i stor målestok. Efter at den første lammelse har fortaget sig, ser det nu ud til at voksende dele af fagbevægelsen er ved at finde sine ben, i en klar afvisning af regeringens strategi.
En borgerlig finanslov. Stig Hegn. Side 11-13.
Hvordan kom den nye finanslov til at se ud? Et nybrud, eller er den bare gammel vin på nye flasker? Noget helt entydigt svar er der ikke, men nogle brud og linier tegner sig.
For ensidigt. Finn Sørensen. Side 14-15.
I Solidaritet nr. 3/2001 efterlyste Per Clausen en "ny revolutionær bevægelse". Albert Jensen ville have "Samling mod borgerskabet". De er ude i samme ærinde - kampen for socialismen - men de går noget ensidigt til værks, om end fra hver sin side!
Byguerilla. Gerd Callesen. Side 16-17.
Anmeldelse af bøgerne Nie war ich furchtloser : Autobiographie og Einsprüche! : Briefe aus dem Gefängnis af Inge Viett.
VENSTREdot nr. 4. Jørgen Lund og Bjarne A. Frandsen. Side 17-19.
Heinrich Brandler : En kommunistisk biografi. Gerd Callesen. Side 20-21.
Anmeldelse af bogen Heinrich Brandler : Eine politische Biographie af Jens Becker.
Makedonien og krigens psykologi. Jan Øberg. Side 22-26.
Det er søndag og varmt. Hovedstaden Skopje er stille. De fleste sover, sidder i skyggen på balkoner eller hviler under et træ. Tiden og rummet og et forvirret ingenmandsland snakker, venter, fordriver tiden, og gør det man altid har gjort, holder fast ved det normale - vel vidende at det dag for dag bliver mere og mere unormalt.Uvisheden skaber en stille nærværende uro. Alt er blevet værre, men bliver der krig? Vil det blive det samme helvede som Bosnien? Hvor skal jeg gå hen? Bliver jeg indkaldt? Skal jeg sende børnene til Kosovo? Til Beograd, eller i det mindste bare sydpå? På krig kan man forberede sig eller ikke. Men man kan ikke forberede sig på det ubegribelige, absurde, det helt unormale. Man kan egentlig kun vente og håbe på det ikke bliver til noget.
Kravallen i Göteborg. Sune Hundebøll. Side 27.
Anmeldelse af bogen Göteborgskravallerna : Dokument, vittnesmål, kommentar af Erik Wijk.
Indvandringens danmarkshistorie. Ågot Berger. Side 28-32.
Hvorfor er fremmedfjendske holdninger blevet daglig kost i avisernes læserbrevs spalter? Hvordan kan Dansk Folkeparti vinde så mange stemmer ved sidste valg? Hvor er venstrefløjen hen? Er humanismen forduftet til fordel for en almen accept af Fort Europa. I en artikelserie på tre vil Ågot Berger gennemgå hhv. indvandringens Danmarkshistorie, migration og integrationsteorier og endelig komme med et bud på en socialistisk politik i krydsfeltet mellem borgerlig offensiv og religiøs vækkelse i dele af minoritetsmiljøerne.
Krig ude og hjemme i USA : Renovering af kolonialismen. Ahmed Shawk. Side 33-35.
USA’s angreb på Afghanistan betegner en ny udvikling af landets udenrigspolitik. Parolen kamp mod terrorismen skal refærdiggøre den stærke nations ret overfor den svage. Og globalisering er bare et fancy udtryk for imperialisme, som vi oplevede det i tiden omkring 1900. USA forsøger på at renovere den udlevede kapitalisme med henblik på det 21. århundrede. Men hermed graver landet samtidig sin egen grav, siger Ahmed Shakwi.
Relateret:
Tidsskriftorientering