Sune Hundebøll 19.02. 2010
Politik
Under en diskussion i P1 Formiddag (11. februar 2010) kunne følgende ordveksling mellem radioværten og forfatter Lars Olsen høres:
- "Men Lars Olsen, har vi ikke et problem her. Når vi sidder og snakker, så taler vi jo også om klassesamfund og lavere klasser. Et eller andet sted er det en ulækker måde at snakke om andre mennesker på."
- "Jeg bruger ikke ordet "de lavere klasser", men jeg bruger ordet klassesamfund."
- "Der ligger det andet vel implicit i?"
- "Jeg taler meget om folks uddannelsesbaggrund. Jeg siger ufaglærte, faglærte, mellemlange uddannelser, akademikere og så videre. Det er et forsøg på at lave noget, der er ganske almindelig nøgtern måde at beskrive tingene på. Jeg kan heller ikke lide det der ord ... Jeg bruger heller ikke ordet lavtuddannet. Jeg bruger ordet kortuddannet. Jeg synes, man skal undgå de nedgørende billeder."
Men hvad er der nu galt med ordet klassesamfund og "de lavere klasser". Selvfølgelig er det mere præcist at sige arbejderklassen, end det lidt diffuse begreb "de lavere klasser".
Hvad er kendetegnende for "de lavere klasser"? Jo, det er at de er økonomisk dårligere stillet end "de højere klasser". Det har intet at gøre med at nogle mennesker er mere værd end andre. Og der er ikke noget ulækkert ved at være fattig, lavtlønnet, ufaglært - eller hvad folk i "de lavere klasser" nu er. Men der er noget galt med et samfund, der vil øge afstanden mellem de lavere og højere klasser.
Debat renset for klassesamfundsbegreber fører ikke til meget andet end snak. Efterfulgt af mere snak.
Kilde: Information. 15. februar 2010, nr. 38.